Lugt - brug deo

Dårlig lugt kan have stor betydning for ens sociale liv og derved selvtillid. Du får derfor nogle gode råd med på vejen, så du, eller din makker er bedre rustet mod dårlig lugt.  

1. Fjern din lugt – Gå oftere i bad 

Vi starter med et nemt og medgørligt råd, gå du bare i bad en gang for meget, end for lidt. Vi mennesker har forskellige tolerancegrader og det kan medføre at nogen nemmere kan få sved på panden, end andre.

Anbefalingen herfra er at tage nogle flere bade. Dog behøver du ikke at anvende større mængder af shampoo/balsam hver gang, da det vil fremprovokere hårskæl. Sørg for at have en lækker showergel eller kropssæbe tilgængelig, den tager det meste af lugten.

I samme ombæring, ville det helt klart være en god ide at få skiftet/renset dine håndklæder oftere. Det går jo ikke at du kommer ud af badet også vælger at tørre kroppen med et halvmuggent håndklæde. Dette råd var rimelig gratis og krævede bestemt ikke nogen større doktorgrad at videreformidle, men det ændrer ikke på, at det er værd at huske på, hvis du har tendens til at lugte eller har tendens til at få det af vide.    

2. Hold dine armhuler tørre

I modsætning til det første råd, så er dette råd en anelse mere… specifikt. Hvis du føler, at du vitterligt ikke kan bevæge dig uden at nogen falder om, så bør du måske overveje, nej ikke overveje, du SKAL søge lægehjælp.

Forhåbentlig fangede du den joviale tone, helt seriøst, overvej om du kan trimme dine armhulehår. Vi mener ikke at du skal fjerne det hele, men bare studse det til. Jo flere og længere hår, der gemmer sig i hulerne, desto større chance er der for at, du giver bakterierne de bedste vilkår til at hygge sig.

Når bakterier hygger sig, så skaber det lugte, som du ikke finder særlig hyggelige. Prøv derfor at få trimmet dine armhulehår, enten med saks eller maskine. Det mindsker som sagt fremkomsten af sved og derved lugt.  

3. Skær ned på fødevarer der har en stærk lugt 

Hverken vampyrer eller din nærmeste ville være særlige glade for din hvidløgsånde. Ikke nok med at hvidløg kan give en dårlig ånde, så kan lugten trænge ind i dine porrer og på den måde, udløse en mindre behagelig kropslugt.

Mad der generelt set har tendens til at få dig til at svede mere, som eksempelvis peberfrugter eller anden krydret mad, kan med god sandsynlighed også medføre til kropslugt. Derudover kan duften af ​​fødevarer som løg eller hvidløg bæres i din sved.

Drikkevarer med koffein eller alkohol kan også få dig til at svede mere. Vi ønsker ikke at diktere hvad og hvor meget du bør spise, men har du tendens til at lugte, så vær opmærksom på hvad du indtager.  

Duftens historie

Den første deodorant, der dræbte lugtfremkaldende bakterier, hed Mum og blev varemærket i 1888. Det var en voksagtig creme, der kom i en metaldåse og brugte zinkoxid til at bekæmpe lugt. Dengang var deodorant en ret ny idé, da de fleste bare brugte parfume til at dufte friskt.

En version af denne første formel blev senere udviklet til den første roll-on deodorant i 1950’erne, og en moderne version af den, sælges stadig i dag. Antiperspirant fulgte senere trop og det allerførste produkt af sin art hed Everdry, som blev lanceret i 1903.

Få år senere i 1909 udviklede lægen Abraham D. Murphey, en flydende antiperspirant til at holde sine hænder tørre under operationer. Det skulle vise sig at hans opfindelse ville få gavn i andre sammenhænge.

Murpheys opfindelse endte med at danne grundlag for mange af de aluminiumsbaserede deodoranter, som vi kender. Der var dog stadigvæk lidt vej til de produkter vi benytter os af i dag, men efter årtiers eksperimenter, kom man frem til de velkendte roll-ons og sprays. Før der gik forretning i at varetage vores armhuler, var der bakterier.

Kropslugt er forårsaget af formering og nedbrydning af bakterier, der hovedsageligt findes i svedkirtlerne. Det meste sved, som afkøler en overophedet krop, fordamper uden at forårsage lugt. I armhulerne føres sved imidlertid til et fugtigt og behageligt hjem for bakterier. En tur under bruseren fjerner nogle bakterier, dog kun midlertidigt.