Hårstylling

Har du også sommetider problemer med få tæmmet manken efter eget ønske? Virker det en gang imellem som om, at det er lidt tilfældigt hvordan dit hår ender med at sidde? Disse udfordringer er du langt fra alene om! Bliv klogere på hvordan du styler dit hår, læs med her: 
 
Faktisk, så er der er et væld af forskellige produkter og muligheder, du kan gøre brug af, for at få din ideelle frisure. Vi har samlet nogle gængse tips & tricks til din hårstyling i dette blogpost, som selvfølgelig ikke er gældende for alle mænd, da hårtype, længde og ønsket slutprodukt, er vidt forskelligt. Dog skal dette lille skriv, ses som et grundlæggende og inspirerende element til din hårstyling-rutine. Vi har derfor samlet nogle forskellige guidelines som du alt efter hårlængde, kan gøre brug af.  

1. Hårtørringen

Det første vi skal gennemgå, er selve hårtørringen af manken, for det kan spille en væsentlig rolle i det færdige resultat. Her ser vi på de to mest anvendte metoder, nemlig lufttørring og brug af hårtørrer. De kan hver især noget forskelligt. Lufttørring med hårbørste hjælper håret med at tage dets naturlige form og holder teksturen i live. Hvorimod en hårtørrer giver dig flere muligheder for at style og forme din frisure, lige efter din smag. Endvidere er det for de fleste, også nødvendigt at bruge et hårprodukt der tillægger håret noget tekstur og/eller volumen. Din opgave ligger nu i at vælge din foretrukne metode, selvom der er ingen, der holder dig fra at anvende begge metoder på samme tid, det afhænger blot af din præference.  

2. Gode produkter til hårstyling

Det næste punkt handler mere om hvad de forskellige produkter gør for dig og dit hår. Vi giver et kort oprids på dem her:  

Almindelig hårvoks – Kommer i forskellige nuancer, som defineres ud fra hvor kraftigt og kontrolleret “hold” du ønsker at have. Jo tykkere hår, desto stærkere hold er anbefalingsværdigt. Det gælder hvor meget hårvoks du skal bruge, kommer det an på personlige præferencer og kvaliteten af din hårvoks. En tommelfingerregel er at gnide mængden af hårvoks mellem håndfladerne, indtil du kan mærke at voksen bliver varm.

Generelt er hårvoks også bedst anvendt når dit hår er blevet tørt eller lige på grænsen til det, fordi olierne i hårvoksen ikke går sammen med eventuel vand i dit hår.

Dette vil medføre at du skal bruge væsentlig mere hårvoks og at din frisure alligevel ikke ender med at sidde, som du ønsker. Har du fået defineret din hårtype, så kan du gå efter hårvokse der passer. Her er nogle forskellige anmærkninger: Light-hold (Kortklippede frisure med fint og tyndt hår) medium-hold (Kort eller mellemlang frisure med “almindelig” hårtykkelse) Strong-hold (Særligt egnet til tykt hår). Det skal også nævnes at valg af hårvoks afhænger også af hvordan du ønsker det endelige look skal være. Jo stærkere hårvoks, desto tydeligere kan det beskues at det er anvendt. Hvis du eksempelvis ønsker en frisure der hælder mere over til det naturlige og “no effort” look, så skal anvende en hårvoks der har lettere hold.    

Læs også om: Sådan passer du dit hår

Sprays – Hårsprays kommer ligesom hårvokse, også i forskellige arter. De mest kendte, er de klassiske hårsprays, som bruges til at holde frisuren intakt. Derudover kan sprays også give tekstur og hjælpe med at fremhæve eller give krøller, såsom saltvandsprays. Er du typen der ofte bruger hårtørrer, vil en varmebeskyttende spray/creme give utrolig meget mening at anvende. Dens virke består i at sørge for at du ikke skader hovedbunden samt hårrødderne med varmen fra hårtørreren.

3. Plejen af dit hår er vigtigt

De sidste punkt til din hårstyling, kunne lige så godt havde været det første, vi skal nemlig kigge på plejen og rengøringen af dit hår. Dette punkt er altafgørende betydning for styling af håret. Nogle gode råd ville bestemt være at få skyllet hårprodukter ud af håret inden du går i seng, da det kan ophobe sig og dermed gøre dit hår fedtet og beskidt. Ligeledes vil det mindske fremkomsten af hårskæl og andet snavs. Hvis du nu alligevel kæmper med hårskæl, kan dette afhjælpes ved at skrue ned på mængden af shampoo/balsam. Derudover vil det være en kæmpe gave til dit hår, hvis du en gang om ugen, bruger hårolie. Hårolien hjælper med at holde dit hår sundt og friskt, som i den grad bidrager positivt med formningen og opsætningen af dit hår.